Bæredygtighed og global responsibility
For os at se er der ingen tvivl om, at bæredygtighed er en faktor, som vi som designere skal tage meget seriøst i vores fremadrettede designarbejde. Vi oplever det ikke mindst i vores arbejde med brugergrupper, hvor vi ser en stigende interesse for produkters forhistorie og fremtidsperspektiv. Global responsibility mind-settet fylde mere og mere, og det gælder ikke kun i de yngre aldersgrupper. Vi ser det også i de købedygtige 50+ generationer, som vi har særlig fokus på i DESIGN CONCERN.
Delvist duer ikke
Kravene til bæredygtighed vil også stige. Det nytter ikke at kalde et produkt bæredygtig, bare fordi det er produceret efter høje miljøkrav i Danmark, hvis materialerne så samtidig er transporteret fra den anden side af verden. Som designere skal vi se bæredygtighed ud fra hele designets livscyklus, herunder CO2 belastende transporter og hvad der sker med produktet, når det ikke skal bruges mere.
Vugge til vugge
Holdbarhed og genanvendelighed er vigtige aspekter af bæredygtighedsbegrebet. Derfor tror vi også på ”vugge til vugge” som fremtidens designoverligger. Den klassiske ”Fra vugge til grav” tankegang er bare ikke godt nok for fremtidens forbruger, der har helt styr på, at vores ressourcer er knappe og at de har magten til at sætte handling bag ordene om global ansvarlighed ganske enkelt ved at vælge uønskede produkter fra. Derfor forventer de også at kunne købe produkter, som er fremstillet med mindst muligt energiforbrug og som genbruger alt, hvad genbruges kan.