Kommunikationsdesign > CASE > Terma
logo

Ny brochurelinje for Terma

For Terma har DESIGN CONCERN udviklet en ny brochurelinje, der iscenesætter den nye "SCANTER 6000 Naval Surveillance Radar" i et missionsunivers, hentet fra kundens hjemmebane.

Kunden

Terma er en højteknologisk global virksomhed specialiseret i systemer og løsninger inden for kommunikation, radarteknologi, rumfart og forsvarsindustri.

Opgaven

Terma ønskede et nyt brochuredesign, som er mere iøjnefaldende i sit billedsprog, og som i højere grad viser kunderne, at Terma kender deres hjemmebane ud og ind og dermed er topkvalificeret som leverandør af deres nye radarteknologi.

Løsningen

Mange af Termas produkter anvendes i krævende miljøer, hvor menneskeliv og store materielle værdier står på spil. Denne “mission critical” virkelighed afspejles i den visuelle fortællestil, DESIGN CONCERN har udviklet til Termas nye brochurelinje. Her er fokus på dramatiske vinkler, slør-effekter i billeder, der understreger de udfordrende vejrbetingelser, som Scanter radaren netop er specialiseret til, og med den røde signalfarve og det cirkelformede radarbillede som grafisk blikfang.

DESIGN CONCERN leverede:

  • Visuel storytelling
  • Grafisk design
  • Ikon design
  • Avanceret billedbehandling
  • Rentegning
  • Tryk

Resultat

Den nye brochurelinje er blevet godt modtaget og forventes at gøde jorden for dialog med nye kundeemner.