Produktdesign > Møbeldesign
logo

Den hellige design treenighed

Der findes mange store møbelarkitekter i Danmark og mange kendte møbeldesigns, men der findes også en underskov af produkter, som måske nok er smukke men som samtidig ikke er særlig funktionelle for slet ikke at tale om brugervenlige. Der er vores overligger hos DESIGN CONCERN temmelig høj – vi skaber bæredygtige møbler som både er brugervenlige, smukke at se på og som er realiserbare inden for de givne rammer.

Til soverum, køkkener, stuer og langdistancefly

DESIGN CONCERN har erfaring med en lang række møbeltyper fra senge og køkkenmøbler til flysæder og stole ikke mindst. Via deltagelse i det forskningsbaserede i-SIT projekt har vi opbygget en særlig viden om det at sidde og hvordan man – med brugeren i centrum – udvikler sidde-/hvilemøbler, som både funktionelt og æstetisk fylder det hul i markedet, der er i dag.

Magnus Olesen - Holistisk hvilestol

Stolen, som er udviklet på baggrund af grundig brugerresearch, tilgodeser en stor målgruppe. Vores udgangspunkt har været behovene hos 50+ gruppen, hvor der er et kæmpe hul i markedet for alle dem, der har brug for en god hvilestol men hader Otiumstole. Den nye stol bliver så velfungerende, designikonisk og kan iklædes så forskelligartet materiale, at den også vil tiltrække yngre møbelkunder.i-SIT stolen har modtaget en Red dot design award i 2010 og en iF product design award i 2011.

Alipe - Bamboo Sleeping®

Bamboo Sleeping® er et nytænkende sengekoncept, designet af DESIGN CONCERN for Alipe i bæredygtig bambus. Bambus er utrolig slidstærkt, let at formgive, har en særlig smuk struktur og er samtidig verdens mest bæredygtige træsort. Planten vokser 120 cm i døgnet (uden kunstig hjælp), den producerer 35% mere oxygen end træer og absorberer langt mere CO2 end traditionel skovtømmer.

Alipes kunder er bevidste forbrugere, der ikke vil gå på kompromis med ønsket om optimal søvn og som helt klart sover bedre, når sengen er bæredygtig. Se mere om Bamboo Sleeping og flowform her

Airbus - Flysæder

På et langdistancefly er udfordringen på den ene side at få plads til så mange passagerer som muligt men samtidig også at sørge for, at turen bliver så behagelig som mulig, herunder at der er plads både til korte og lange ben. Sådan var hovedessensen i de udfordringer, som et ekspertpanel under temaet ”Future Seating” fik til opgave at analysere af flykoncernen Airbus. Direktør Lone Storgaard fra DESIGN CONCERN sad med i ekspertpanelet.

Brugernes erkendte og ikke-erkendte behov ikke har været et fokusområde for møbel- og møbeltekstilbranchen, og at mange virksomheder har et ønske om at arbejde med brugerdreven innovation, men ikke ved hvad der rummer ?

Branchen er drevet af design og at næste skridt at at inddrage brugernes funktionelle og emotionelle behov ?
Kilde: i-SIT rapport, fase 1+2

www.purecomfort.dk – Ikast i Jylland
www.werenberg.dk – Brenderup på Fyn
www.madras.dk – Borup på Sjælland.