MAGNUS HD TREND vinder amerikansk pris
Den danske medico-branche består af såvel små som globale firmaer med en stor spændvidde af kompetencer. Med markedets øgede efterspørgsel efter nye teknologier, er der et stort potentiale for de virksomheder, som tænker innovativt.
Med det nye MAGNUS HD TREND har danske Tagarno skabt et nyt "state of the art" digitalt forstørrelsessystem. Lækkert design og brugervenlighed er i fokus, produkter har modtaget den amerikanske NPI Award på APEX i San Diego, USA.
Kunden
TAGARNO AS er en familieejet virksomhed, der gennem de seneste 40 år har udviklet banebrydende kamera- løsninger til folk med syns- og læsevanskeligheder - både til brug i det private hjem, på arbejdspladsen og i skolen.
Med sin store knowhow inden for inspektions- og synsindustrien ligger nye strategiske tiltag inden for inspektions- og medico industrien lige til højre ben. Derfor satser Tagarno også på at udvikle topprofessionelt udstyr til medico-industrien, og skaber nye muligheder for vækst via design.
Opgaven
DESIGN CONCERN fik til opgave at designe et digitalt forstørrelsessystem med gnidningsløs betjening, der skal sikrer nem og præcis finjustering af kameraet.
Løsningen
MAGNUS HD TREND er skulpturelt designet med en dynamisk L form, der vinkles udad og nedad således brugeren har fuldt overblik over betjeningsknapperne på toppen og siden.
Apparatet betjenes med et 2-delt system til hhv. grov- og finjustering. Grovjustering styres af udløserknappen på toppen mens finjustering forgår med præcisionsdrejehjul, som er monteret på siderne.
Resultatet
Det du ser på skærmen er præcist det der er under kameraet men forstørret op i en knivskarp billedkvalitet, uden forsinkelse eller interferens. Så kan du se selv de mindste detaljer.
Med MAGNUS HD TREND har Tagarno fået et produkt som også spås et stort potentiale i andre brancher og industrier: I skoleklassen kan alle følge med når naturvidenskabslæren undersøger en detalje som forstørres op så alle kan se. Elektronik-montrisen kan udføre kvalitetskontrol af print og komponenter, når printdetaljer kan forstørres op.
TAGARNO MAGNUS HD TREND har vundet prisen ”New Product Introduction (NPI) Award” i kategorien ”Rework and Rapair Tools” ved IPC APEX-messen i San Diego i Californien 2012.