Identitets- og webdesign for Aarhus Plastikkirurgisk Klinik
Kunden
Aarhus Plastiskkirurgisk Klinik åbnede i 1993 og har til huse i en købmandsgård fra 1700- tallet beliggende i hjertet af Århus. Det er en fuldt moderniseret klinik med operationsstue og et fleksibelt sengeafsnit. Klinikken tilbyder kosmetiske og rekonstruktive operationer på et højt fagligt niveau i rolige og komfortable omgivelser, hvor avanceret anæstesi- og overvågningsudstyr giver den størst mulige sikkerhed for patienten.
Opgaven
Aarhus Plastiskkirurgisk Klinik er en familie-ejet virksomhed og grundet et generationsskifte ønskede de nye ejere at markere at nye, stærke og topkompetente kræfter nu driver klinikken. Der er tale om en mindre klinik, som vægter nærvær og omsorg for patienterne højt, og sådan ønsker klinikken at positionere sig - som er professionel klinik i et stadigt stigende konkurrencepræget marked.
Løsningen
Med udgangspunkt i Aarhus Plastiskkirurgisk Kliniks værdier og vision var løsningen at skabe en modernistisk og faglig troværdig identitet. Ved hjælp af de blå-grønne farver i logoet opnåes det seriøse udtryk og rolige overblik. Logoets form afspejler og danner til sammen de fire vægge, som er rammen om tryghed, omsorg, diskretion og høj kompeten-ce. For at understrege nærvær og imødekommenhed suppleres den nye hjemmeside med indbydende fotos fra klinikken, der med det samme skaber nærvær og tryghed.
DESIGN CONCERN stod for
- Design af logo og logotype
- Design af hjemmeside
- Billedbehandling og farvevalg
- Søgemaskineoptimering
- Opsætning i Tangora Mini CMS
Resultatet
Den nye identitet og hjemmesiden efterlader indtrykket af en professionel og moderne klinik - en klinik hvor patienten er i fokus.
Hjemmesiden er informativ, overskuelig og brugervenlig, så man nemt kan dykke ned og finde de informationer, man har behov for.
Med den nye identitet fremstår Aarhus Plastikkirurgisk Klinik som et indbydende og troværdigt valg og som en konkurrencedygtig og topkompetent speciallæge.
Hjemmesiden er udviklet i Tangoras mini cms.
Se sitet her: www.plastikkirurgiskklinikaarhus.dk