Innovation i sundheds- og plejesektoren
Et af hovedtemaerne i den aktuelle offentlige debat er fornyelsen af det danske sundhedssystem bl.a via byggerierne af nye super sygehuse. Byggerierne i sig selv løser ikke alle udfordringer. Der er brug for innovative sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger her og nu for at sikre en økonomisk bæredygtig udvikling af velfærden.
Samfundsmæssige udfordringer
Strukturen i vores samfund imødegår i disse år forandringer på flere planer. Aldersfordelingen bevæger sig hastigt imod en overvægt af ældre borgere. Hver gang fem unge danskere træder ind på arbejdsmarkedet forlader otte det som efterlønnere eller pensionister. Samtidig oplever hele verden økonomiske udfordringer der presser både private virksomheder og offentlige systemer. Alt i alt en samfundssituation der udfordrer sundheds- og plejesektorerne, der skal favne flere syge og svage og som samtidig presses af besparelser i den offentlige sektor.
Teknologiske løsninger
Løsninger indenfor dette problemområde er presserende og især er der fokus på hvordan intelligent anvendelse af teknologi kan effektivisere sundheds- og plejesektoren. Dette fokus har skabt begreberne Sundheds- og Velfærdsteknologi. Førstenævnte benævner løsninger der afhjælper problematikker på sygehuse og i kliniske miljøer hvor sidstnævnte beskriver løsninger indenfor pleje og omsorg – i hjemmet eller på institutioner.
Mandag Morgen har i 2010 udført en analyse af de markedsmæssige, udgiftsøkonomiske og behandlingsfaglige perspektiver af implementeringen af velfærdsteknologiske løsninger. Den konkluderer, at konsekvent og intelligent satsning på sundheds- og velfærdsteknologi ikke kun kan lette en del af presset på de offentlige udgifter men også væsentligt forbedre livskvaliteten for ældre og syge. Yderligere sætter analysen fokus på, hvordan Danmark har muligheden for at erobre en førerposition på det lukrative eksportmarked, der opstår fordi de øvrige velstående lande møder de samme samfundsmæssige udfordringer som vi gør i Danmark.
DESIGN CONCERN og velfærdsteknologiske løsninger
Hos DESIGN CONCERN hjælper vi gerne virksomheder med at føre Danmark i front ved hjælp af designfaglige metoder - og dermed nemmere få adgang til lukrative eksportmarkeder. Vi har årelang erfaring med udvikling af velfærdsteknologiske løsninger, produkter og services - bl.a. fra udviklingen af læseapparater til svagtsynede, design af en personlig alarmsender til ældre og demente, køkkenløsninger og stole med udgangspunkt i seniorers behov. Løsninger, der henholdsvis øger brugerens selvhjulpenhed, skaber tryghed og mindsker omkostninger til overvågning af eksempelvis demente.
Udviklingen af produkter og services inden for disse felter kræver i særlig grad evne til at forstå komplekse problemstillinger og til at sætte sig ind i brugernes behov, der kan være markant anderledes end vores egne. Hos DESIGN CONCERN arbejder vi vidensbaseret efter filosofien ”Innovation by Insight”. Vi sætter en ære i at udvikle løsninger baseret på viden om brugerne. Det skaber indsigt i den verden og hverdag som brugere færdes i, og det skaber succesfulde løsninger for brugere og producenter.
Går du rundt med en god idè til en sundheds- eller velfærdsrelateret løsning – eller vil du bare gerne vide mere? Så ring til os hos DESIGN CONCERN på 86761022 eller send os en mail på dc@designconcern.com.
Her kan du finde mere viden:
Mandag Morgens analyse af perspektiverne for Velfærds- og Sundhedsteknologi
Medtech Innovation Center hjælper midtjyske virksomheder med ideer til Sundhedsteknologiske løsninger
Region Syddanmarks satsning på Velfærdsteknologi