VELA benytter designresearch som vidensfundament for udviklingsprojekter

VELA er eksempel på en virksomhed, som har valgt at fokusere offensivt på designresearch og produktinnovation som vejen frem. Gennem afdækning af erkendte og ikke-erkendte brugerbehov skabes fundamentet for at udvikle nye banebrydende produkter, som rammer markedet optimalt. Research og brugerinvolvering benyttes som vidensplatform og vækstdriver.

Kunden

VELA er kendt for at udvikle brugervenlige produkter bl.a. stole og kørestole til mennesker med nedsat funktion. Men hvorfor ikke undersøge, om der er mulighed for at udvikle stole som kan forebygge slid for de mange mennesker, som sidder ned i mange af dagens timer?

Og dermed skabe muligheder for at forebygge skader og afhjælpe et stadig stigende samfundsproblem med mange tabte arbejdsdage og sygemeldinger som bl.a. skyldes ondt i ryggen?

Opgaven

VELA ønsker at være på forkant med den demografiske udvikling og udvikle velfungerende produkter til den stadigt stigende del af befolkningen, som lider af muskel- og skeletsygdomme. En af de største folkesygdomme er ondt i ryggen som medfører stor gene og et tilhørende stort sygefravær - til gene for både medarbejdere, arbejdsmarked og samfund.

VELA bad DESIGN CONCERN om at undersøge, hvordan mennesker i den arbejdsdygtige alder sidder når de til dagligt studerer, udfører kontorarbejde eller sidder med samlebåndsarbejde på en fabrik – og om at komme med bud på, hvordan man kan afhjælpe de gener, der opstår ved stillesiddende arbejde.

DESIGN CONCERN stod for

  • brugerstudier
  • designbrief
  • konceptudvikling
  • design af arbejdsstol
  • test af prototyper
  • brugervenlighedstest

Løsningen

DESIGN CONCERN gennemførte først en brugeranalyse, hvor vi identificerede specifikke behov hos tre målgrupper: Studerende, kontorpersonale og montriser i industrien.

Vi fandt bl.a. ud af, hvordan stillesiddende arbejde slider på kroppen og hæmmer blodgennemstrømningen til kroppens vitale dele. Og hvordan det fx. skaber træthed og koncentrationsbesvær. Samtidig konsulterede vi internationale rygforskere til en dialog om mulighederne for at udvikle en siddemåde, som fremmer naturlig bevægelse af kroppen, selv i situationer med længerevarende, stillesiddende arbejde.

Inputtet fra brugerne og specialister omsatte vi til et banebrydende siddekoncept, som er under fortsat udvikling.

Resultatet

Ved at inddrage brugere med særlige behov og afdække deres behov i forskelligartede arbejdssituationer har det været muligt at udvikle et nyt koncept, som understøtter en sund siddestilling og mindsker slid på kroppen.

Det nye koncept tager hensyn til brugernes individuelle behov og arbejdsstillinger, og krystalliserer sig i form af et lækkert siddekoncept, hvor brugerne opnår ultimativ komfort i en stillesiddende arbejdssituation.

Case fra din branche

De cases, vi viser her, er repræsentative for vores arbejde. Men fordi vores erfaring spreder sig over mange brancher, er der gode chancer for, at vi også kender din.

Ring og få mere at vide hos Lone Storgaard på 8676 1022 eller på mail

lks@designconcern.com